

MUSIK I HAVESELSKABET
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en uforglemmelig aften i de fortryllende omgivelser i Haveselskabet på Frederiksberg.
Dørene til den stemningsfulde Brøndsalen åbner kl. 17.30, og vi starter med en udsøgt 4-retters middag serveret ved langborde, sammensat af vores dygtige kokke fra restaurant Mielcke & Hurtigkarl, med sæsonens fineste råvarer. Imens aftensolen sænker sig over haven, bliver du forkælet med gastronomi i særklasse.
Når middagen er nydt, dæmpes lyset, og rummet forvandles til en intim koncertsal. Her vil Blæst indtage scenen – tæt på, nærværende og akustisk – og skabe en musikalsk oplevelse, du sent vil glemme.
Lidt om Blæst:
Blæst går hele vejen – og sikrer sig stærk fremdrift i kraftig modvind. Der er skruet op for alle knapper og skiftet gear. Musikken kan få frit spil og dansen kan begynde … eller fortsætte; for stille har der egentlig ikke været de sidste par måneder for Lauge, Valentin, Anders og Sarah Sophie! Blæst bygger videre på en af dansk musiks største succeshistorier – med utallige priser og anerkendelser under armen, presser de konstant grænsen for hvad et dansk band kan opnå. Utallige radio- og streaminghits og koncerter på de største scener i landet; deriblandt åbningen af Roskilde Festivals Orange Scene med rekordstort publikum.