

Find genbrugsguld til boligen, når vi afholder otte boligbyttemarkeder på Københavns nær- og genbrugsstationer i august og september.
Her kan du gå på jagt i andres brugte møbler, køkkengrej, service og nips, og du kan også deltage i kreative workshops.
Markederne er inddelt i temaer, og her i Vanløse lukker vi ballet med alt det sidste guld fra gemmerne! Kom og find det sidste nips, grej til køkkenet, mærkelige souvenirs eller noget du ikke vidste du manglede.
Det kan du opleve:
– Byttemarked med det sidste guld fra gemmerne – find det du mangler eller medbring det du ikke længere selv bruger
– Mal Et Møbel workshop med Paint It Forward – giv en skammel nyt liv med lidt sandpapir og få malingen med fra Paint it Forward
– I Glas og Ramme workshop – mix n’ match gamle motiver, billeder, plakater med genbrugsrammer, og sæt kulør på dine vægge
– Nyd en kold forfriskning og hæng ud i indretningsbiblioteket, hvor du kan lade sig inspirere af fordums tids styling trends fra 70’erne og op til i dag
Retningslinjer:
– Det er gratis at deltage
– Der vil være en begrænsning på hvor meget man må tage, så vi sikrer der er nok til alle
– Vi fylder løbende op med spændende ting hele dagen, så der er godter til alle – også dem der kommer lidt senere
– Der kan forekomme kø og ventetid
Vi glæder os til at genbruge med jer!
Se alle boligbyttemarkeder og andre events på: www.kbhgenbruger.kk.dk
Følg med på Instagram: @kbh.genbruger