Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Broens Gadekøkken åbner igen 2021

21. april

Broens Gadekøkken åbner igenF: broensgadekoekken.dk

Broens Gadekøkken åbner igen 2021

LIVE-MUSIK, TILBUD I BAREN OG NYE, SPÆNDENDE MADBODER: BROENS GADEKØKKEN ÅBNER IGEN

På onsdag den 21. april kommer der liv og glade dage på pladsen for enden af Inderhavnsbroen, når Broens Gadekøkken åbner igen – selvfølgelig med alle de nødvendige corona-tiltag.

Kom med, når de markerer åbningen med musik, tilbud i baren og hyggelig stemning.

”Vi har glædet os helt uhyggeligt meget til at kunne åbne Broens Gadekøkken igen. Vi har derfor brugt nedlukningen til at forberede åbningen, så alle kan føle sig helt trygge, når de besøger vores 4.600 m2 store areal. Nu trænger vi til at komme ud og opleve noget nyt igen,” siger Kira Thanning, direktør i Broens Gadekøkken.

Udover at forberede åbningen har hun også brugt nedlukningen til at finde fem nye madboder til gadekøkkenet.

FEM HELT NYE CONTAINERKØKKENER

Når Broens Gadekøkken åbner igen, kan gæsterne glæde sig til et kulinarisk gensyn med gamle kendinge, såsom Gasoline Grill, Opa By Strangas og den altid populære, indiske madbod Dhaba. Men derudover er der fem helt nye bekendtskaber.

Sultne besøgende kan eksempelvis kaste sig ud i det danske køkken sammen med den kendte kok Adam Aamann. Aamann er kendt for sine højtbelagte smørrebrød, og det er da også præcis, hvad han serverer i Broens Gadekøkken.

En anden nyhed er Pasta la Pasta, der med deres teknikker og viden fra Michelinuniverset hæver den klassiske og simple, italienske pasta til helt nye luftlag. Her er grundlaget lagt for seriøs god pasta.

The Organic Boho trækker referencer til eksotiske og farverige Ibiza og beviser samtidigt, at sund og bæredygtig mad langt fra behøver at være en kedelig affære.

Maden på Lola er inspireret af hele verden – dog altid med det grønne og økologiske i hovedsædet. Bag madboden står Kamilla Seidler, der bl.a. blev udnævnt til bedste kvindelige køkkenchef af The World’s 50 best Restaurants i 2016.

Du kender tortillas, men har du smagt den italienske pendant crescia? Den bages med parmesanost og svinefedt, og spørger du struttocph, stikker den tortillas med flere længder. Hos Broens Gadekøkken er de enige om, at den skal smages.

LIVE MUSIK OG TILBUD I BAREN

Broens Gadekøkken åbner officielt onsdag den 21. april, hvilket de markerer ved at fyre op for den gode stemning med brandvarme tilbud i baren.

Onsdag den 21. april
15.00 – luk: Broens egen dj sørger for den gode stemning 15.00 – luk: Fredagsbar

Vinbaren: 2 for 1 glas prosecco fra Løgismose

Mainbaren: 2 for 1 Aperol

Cocktailbaren: 2 for 1 Marie Brizard cocktails

Torsdag den 22. april
13.00–15.00: Freetown Social Club fra Christiania spiller lækre toner

15.00 – luk: Broens egen dj sørger for den gode stemning
15.00 – luk: Fredagsbar

Mainbaren: 2 for 1 Aperol
Vinbaren: Køb et glas eller en flaske Beaujolais og få friskskåret sortfodsskinke med i købet.

14.00 – luk: ”Relaxing Sunday at Broens” med live jazz og MASSER af hygge

ALLE COVID-19 HENSYN ER TAGET

Når Broens Gadekøkken åbner igen, er det med alle de nødvendige forholdsregler: Øget afstand mellem bordene, nyseskærme i alle madboder og barer, kømarkører, hyppig rengøring, håndvaske, håndspritdispensere m.m.

Du skal formentlig også vise coronavaccine og dokumentation for en negativ Covid19-test som er højst 72 timer gammel. De endelige restriktioner for genåbningen kommer først kort forinden åbningen, hvor Broens Gadekøkken også melder alle deres forbehold ud.

”De fleste af restriktionerne er jo desværre ikke nye længere, så vi er forberedte til tåspidserne og klar til at tage imod en masse danskere (og forhåbentligt også flere turister) her på vores 4.600 m2 store udendørs areal,” siger Kira Thanning.

Se meget mere her

______________________________________________
Se vores Event kalender

Detaljer

Dato:
21. april
Begivenhed Kategorier:
, , ,

Sted

Broens Gadekøkken
Strandgade 95
København K, 1401
+ Google Maps

Kommende Events