

🎪 Cirkus Vanløse finder melodien 🎶
Cirkusmusik skal opleves live!
Der er noget helt særligt, der sker, når musikken ikke bare er i baggrunden, men bliver spillet lige foran dig midt i teltet, sammen med alt det, der sker i manegen.
I Cirkus Vanløse 2026 inviterer vi publikum med ind i en forestilling, hvor både børn og voksne kan mærke musikken i kroppen. Den energi, der løfter øjeblikket, gør det mere intenst og skaber en helt særlig nerve, når artisteri og musik mødes i samme øjeblik.
Det er dér, vi finder melodien.
Cirkus Vanløse 2026 bygger videre på vores tradition for at skabe forestillinger med børn, unge og voksne fra Cirkusskolen i Vanløse,
i år med musikken helt i centrum.
I
Cirkusskolen i Vanløse spiller sammen med Cirkus Panik i 8 forestillinger, når det store cirkustelt igen indtager Bellahøj Friluftsscene den 7.–10. maj 2026.
Det er niende gang, Cirkusskolen i Vanløse inviterer til årets forestilling – og femte gang i Bellahøjparken.
🤸♀️ Glæd dig til:
Jonglører, linedansere, ekvilibristiske et-hjuls cyklister, luftnumre og klovnerier og et levende, professionelt cirkusorkester, der binder det hele sammen.
💜 Musikken i årets forestilling
Orkestret ledes af kapelmester Jesper Lund Jacobsen, som binder musikken og forestillingen sammen live i teltet.
I år har vi
fået
komponist og musiker Andreas Ugorskij med, som sammen med eleverne har skrevet og komponeret den nye cirkussang “Når vi går til cirkus”.
📅 Spilletider:
7. og 8. maj kl. 10 og 12 (primært skoler og institutioner)
9. og 10. maj kl. 11 og 13
📍 Bellahøjparken v. Bellahøj Friluftsscene
🎟 Entré: 75 kr. pr. person
💜 Om Cirkusskolen i Vanløse
Her træner børn, unge og voksne sammen – på tværs af alder og niveau – instrueret af professionelle cirkusartister fra Cirkus Panik. Den yngste er 4 år, den ældste 70, og fællesskabet er i centrum.
👉 Kom og se, om Cirkus Vanløse finder melodiet, midt i manegen, midt i Bellahøjparken.
https://www.facebook.com/events/26008917525476272/?event_time_id=26008917535476271