Gadedigteren Christian Kronman fører dig ind i fortællingernes fortryllede skov midt i byen. Fra gammel tid har Assistens været digternes, malernes, komponisternes og forskernes foretrukne gravplads.
Gadedigteren låner især digterne sin stemme, mod at de til gengæld låner ham deres digte og livshistorier. Hver enkelt historie går undervejs op i en højere enhed og bliver til Danmarkshistorie.