Få varmet krop og julesind, når TorvehallerneKBH inviterer til (det uofficielle) DM i gløgg. Passionerede gløggologer og glade amatører står bag de glohede gløgg-gryder og brygger efter alle kunstens regler søndag 17. november.
Alle deltagere har brygget 15 liter gløgg, som de skal skænke til dommerne og folkets jury. Resten af bryggen serveres til det gløgglige publikum.
På deltagernes borde står glas og gløgg klar – lige til at nyde, så længe der er gløgg i gryderne. Væbn dig gerne med tålmodighed (der kan være mange om gløggen).
Husk, at vi ikke skænker gløgg til personer under 18 år.
Læs mere her: https://torvehallernekbh.dk/event/dm-i-gloegg-2024/