Indlæser Begivenheder

En Helt Særlig Aften med Dansk Folkemusik 2024

18 november 2024

EN HELT SÆRLIG AFTEN MED DANSK FOLKEMUSIK 2024

Mandag d. 18. november 2024 kl. 19:30 bliver der lys, sang og musik i Metronomen på Godthåbsvej 33 på Frederiksberg. Her sætter et udsøgt hold af danske folkemusikere hinanden stævne for at synge og spille, og i øvrigt skabe en hyggelig aften sammen med publikum i en travl og mørk tid. Metronomen ligger lige ved Metrostation Aksel Møllers Have (M3).

Program:

1. Fin Alfred (Gamle sange og viser)
2. Paganini alias Martin Strange & Sylvester Thybo (Basklarinet & Bratsch)
3. Gunni Torp (Dansksproget, alternativ folk)
4. Trio Ged (Ny nordisk folkemusik)

Pause: Lodtrækning om donerede partoutbilletter til festivaler og spillesteder – heriblandt Tønder Festival

1. Poul Bjerager (Gl. dansemusik for violin)
2. Grabow & Guldhammer (Ballade ekstrakter)
3. George Mihalache (Roma musik for cimbalom)

4. MC Hansen (Nye sange fra Jungshoved)
5 Kristian Bugge & Kristian Jørgensen (Trad. musik for violin og tangenter)
6. Fælles afslutning

I forskellige konstellationer præsenterer de optrædende traditionelle dansemelodier og ballader, såvel som spritnyt materiale. Ret til ændringer i programmet forbeholdes. Koncerten vil som udgangspunkt være akustisk. Vært: Morten Alfred Høirup. Billetter koster 175 kr. + evt. gebyr. Alle er meget velkomne!

Billetter til koncerten:

Alle betalende gæster får nummererede billetter i døren, og vi trækker lod om gratis billetter til bl.a. Tønder Festival, Musik over Præstø Fjord – festival, Frederiksdal Chamber Folk Festival, Klaverfabrikken i Hillerød m.fl.

Alle indtægter går ubeskåret til den lille nonkommercielle medieplatform RadioFolk.dk
…………………….
Hvem og hvad er RadioFolk.dk?
’RadioFolk.dk er en lille uafhængig radiostation og medieplatform, drevet af foreningen Mediehaven. På Mediehavens hjemmeside (www.radiofolk.dk) finder du 24-timers flowradio med folkemusik fra Danmark, og masser af podcasts med nyheder, reportager og ny musik. Desuden kan du downloade live-optagelser med musik fra bl.a. Tønder Festival, og interviews med spillefolk, sangskrivere, folkedansere og arrangører, bl.a. i nyhedspodcasten Katten i Sækken.
Platformen drives med støtte fra bl.a. genreorganisationen Tempi, Spot Festival, og ikke mindst fra Statens Kunstfond. Tak for det. RadioFolk.dk er super stolte af den flotte opbakning vi får fra danske folkemusikere og folkemusikentusiaster, bl.a. via koncerten i Metronomen på Frederiksberg d. 18.11.2024. Tak for den, jeres støtte er vigtig for os!’ – Morten Alfred Høirup, redaktør, podcaster & formand for Mediehaven.

1000 tak til…
Tak til Frederiksberg Kommune for lån af Musikhuset Metronomen. Tak også til Musik over Præstø Fjord, Tønder Festival, Nordic Folk Festival, Godtfolk Festival og Fannikerdagene for støtten. Mange tak desuden til de frivillige og til de deltagende musikere som alle arbejder og spiller gratis i en god sags tjeneste, og tak til Poul Lendal for logo. Se og hør mere på www.radiofolk.dk

For yderligere info kontakt:
Morten Alfred Høirup, komponist, musiker, podcaster. Bestyrelsesleder for foreningen Mediehaven som driver RadioFolk.dk. Tlf: +45 21676913 mortenalfred@gmail.com

Share This Event

1398585
DD
days
HH
hours
MM
min
SS
sec

Detaljer

Dato:
18. november
Tidspunkt:
19:30 - 22:30
Hjemmeside:
https://www.facebook.com/events/910916360937673/

Sted

Metronomen
Godthåbsvej 33
Frederiksberg, 2000
+ Google Maps

Arrangør

RadioFolk.dk
E-mail
noreply@facebookmail.com