

Har du lyst til at komme i gang med hækling? Så er dette hækleprojekt en perfekt start!
Til dette forløb vil du lære at hækle dine egne sommershorts over 4 gange.
Uanset om du er erfaren eller aldrig har haft en hæklenål i hånden før, så er dette hækleforløb lavet til dig – Karin guider dig igennem hele processen trin for trin.
Sammen med Karin og hinandens selskab får vi ikke kun de sødeste shorts til sommer, men også de hyggeligste torsdagsaftener fyldt med kreativitet.
Så tag din nabo, søster eller svigermor med. Vi glæder os til at se jer!
OM UNDERVISEREN
Karin er vokset op i det nordlige Sverige omgivet af skove og hav, i en kreativ familie hvor strik og håndværk altid har været en naturlig del af hverdagen. Hun har tidligere afholdt flere kreative workshops i Absalon, hvor hækling var en af dem.
”Jeg elsker alt, der føles æstetisk og kreativt; lige fra at dekorere min dagbog til at tage billeder eller rede min seng i forskellige farvekombinationer. Under pandemien begyndte jeg at hækle og forelskede mig fuldstændig i det. Jeg startede med at følge tutorials på YouTube og bevægede mig langsomt videre til at lave mine egne designs.”
Se mere af Karins arbejde på @florastudiocph.
PRAKTISK INFO
Det koster 700 kr. for hele forløbet. Materialer er inkluderet i prisen. Du kan købe din billet nedenfor.
Vi mødes torsdage aftener på følgende datoer: d. 7/5, 14/5, 21/5 & 28/5 kl. 19-21:30
Billetten kan ikke refunderes eller byttes til en anden dato.
Vi er i Tårnværelset på 3. sal. Du kommer derop ad trappen ved indgangen. Der er ikke elevator.
https://www.facebook.com/events/796076493559453/?event_time_id=796076496892786