

AmarGetON! inviterer på en helt ny bustur gennem hiphoppens København – en levende bustur gennem de steder, hvor kulturen blev født, formet og forankret.
Undervejs besøger vi helt nye centrale lokationer på og omkring Amager og resten af byen, som alle har spillet en rolle i udviklingen af dansk hiphop. Her fortælles historierne dér, hvor de faktisk udspillede sig fra de tidlige dage i undergrunden til de miljøer, hvor scener, fællesskaber og tracks tog form.
Vært på turen er Amagers egen Michael C.U.P. Kløvedal, som guider os gennem byens hiphop-historie sammen med en række markante stemmer fra scenen.