Indlæser Begivenheder
Oplevelser i København og Frederiksberg

Indvielse af Hulgårds Plads

13 juni 2025

Kom med og oplev et vaskeægte eventyrland på Hulgårds Plads! Vi indvier den nyrenoverede legeplads på Hulgårds Plads med fest og hygge fredag den 13. juni fra kl. 14-18 🪅🎉

Du kan gå på opdagelse i Hobbithulen, klatre op i det nye eventyrtårn, lave bålmad omkring Tingstedet, prøve de nye gynger og se de flotte farver i drivhuset ’Regnbuen’ 🌈

Der er også kommet en ny sanse- og sankesti, dyrkningshave med krydderurter, frugtbuske med ribs, solbær og hindbær, højbede og arbejdsbord i forskellige højder til madlavning, som understøtter legepladsens natur- og ’jord-til-bord’-fokus 🌱🖐️

Til indvielsen kan du bl.a. være med til:

🔥 Bage pandekager over bål med urtepesto eller syltetøj
🪙 Guldgraveri med saftevand og popcorn som præmie
🔮 Kom og lav din egen drømmefanger i vores nye fine drivhus
🎨 Kom og lav dit eget stofnet
🖌️Få malet ansigtet i fine mønstre og farver
⚽ Deltage i turnering i streetfodboldspilledet panna og møde store pannastjerner Sarah Khi og Noah Kofi
🌱 Frøbomber ved den nye krible-krable sti

🎶 Fra 16.30 byder vi op til dans og sang med Rune og Maria

Glæd dig til at komme på eventyr i området ’Skoven’ og ’Dyrkningshaven’, eller slå dig ned og tag en pause på de nye bænke i grønne omgivelser 🌳

Den nye bemandede legeplads skal skabe bedre sammenhæng med den omkringliggende Hulgårds Plads og park, og være et særligt sted, der skaber fællesskaber i trygge og inspirerende grønne rammer 👨‍👩‍👧‍👦🌿

Vi glæder os til at se jer! Alle er velkomne ☀️

📍Adresse: Hulgårds Plads 6, 2400 København NV
📅 Fredag den 13. juni fra kl. 14-18

I Københavns Kommune har vi over 125 legepladser, hvoraf 27 af legepladserne er bemandet med pædagogisk personale.

Læs mere her: https://legeplads.kk.dk/bemandede-legepladser

Del:

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
13. juni
Tidspunkt:
14:00 - 18:00
Hjemmeside:
https://www.facebook.com/events/3898854640426207/

Sted

Hulgårds Plads, 2400 København NV, Danmark
Hulgårds Plads, 2400 København NV, Danmark + Google Maps

Arrangør

Københavns Kommune
E-mail
noreply@facebookmail.com