Som en del af Kammerkoret CAMERATAs 60-års jubilæumsfejring inviterer CAMERATA for 9. gang i korets historie indenfor til en musikalsk påskeoplevelse af de helt særlige. Med dobbelt kor og orkester, børnekor og hele seks solister involverer koncerten mere end 100 medvirkende, og publikum kan derfor se frem til en storslået præsentation af Jesu lidelseshistorie, som den er fortalt i Matthæusevangeliet.
Værket opføres i Københavns fineste barokke koncertrum – Holmens Kirke. Det krævende værk nødvendiggør musikere og solister i topklasse, og Kammerkoret CAMERATAS jubilæumsopførelse er ingen undtagelse. Til koncerten får Kammerkoret CAMERATA selskab af et 37-mand stort orkester bestående af håndplukkede musikere fra Københavns bedste orkestre, med den unge Kern Westerberg i rollen som koncertmester og den erfarne solo-oboist Radi Radev i spidsen for gruppen af blæsere. Dertil et solistkorps bestående af nogle af de absolut bedste oratoriesangere fra Danmark og Norden (se omtaler nedenfor) samt DKDMs Børnekor.
Solisterne tæller:
Conny Thimander (evangelist)
Mikkel Tuxen (Jesus)
Frederikke Kampmann (sopran)
Laura Mayer (alt)
Martin Vanberg (tenor)
Orhan Yildiz (bas)
I spidsen for koncerten står korets faste dirigent Sofia Söderberg.
Billetter på ticketmaster.dk 275,- + gebyr
https://www.ticketmaster.dk/event/j-s-bachs-matthaeuspassion-m-camerata-billetter/1228269010
Koncerten er støttet af Augustinus Fonden, Jorck’s Fond, Korsangernes Fællesråd, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og William Demant Fonden.
Conny Thimander er en anerkendt svensk, lyrisk tenor, der er kendt for sin stærke vokalpræstation i kirkemusik, særligt som evangelist i Bachs passsioner. Også som operasanger står han stærkt og har optrådt på de fleste operascener i Norden. Han kan bl.a. opleves i flere roller på Malmö Opera i denne sæson.
Mikkel Tuxen er bas og har bl.a. vist sig som en myndig Jesus i Bachs passioner. Han synger desuden i flere af de fremmeste professionelle kor i København.
Frederikke Kampmann er en talentfuld dansk sopran, der har optrådt med landsdelsorkestrene i Danmark og på landets store scener, bl.a. Århus Teater og Den Jyske Opera. Hun har en imponerende evne til at formidle både klassiske og moderne værker med både tekniske præcision og følelsesmæssige dybde.
Laura Mayer er en dansk alt-sanger, som har haft engagementer med Münchner Symphonikern, DR Symfoniorkestret, Odense Symfoniorkester og Philharmonischen Orchester Lübeck. Hendes stemme er karakteriseret ved sin mørke og fyldige klang er også værdsat i operasammenhæng, hvor hun har sunget roller i både Tyskland, Norge og Danmark.
Martin Vanberg er en svensk tenor, hvis markante lyriske stemme og levende fortolkninger har bragt en international karriere i bl.a. Italien, Tyskland, Danmark, USA og Australien med prominente barokensembler og -dirigenter, bl.a. Helmut Rilling, Andrew Manze og Fabio Biondi. De senere år har han desuden sunget jævnligt på Malmö Opera.
Orhan Yildiz er oprindeligt fra Tyrkiet, men har som baryton skabt sig en international karriere med roller på operateatre i Frankrig, Tyskland, Østrig, Sverige og Danmark. De senere år har han været medlem af ensembler på Wiener Staatsoper og Volksoper Wien, ligesom han har sunget ofte på Göteborg Operan.
Sofia Söderberg er uddannet organist og cellist, men har frem for alt profileret sig som dirigent indenfor vokalmusikken. For sine dristige fortolkninger, sin skarpe intonation og fængslende nærvær har hun modtaget priser og anerkendelse verden over, og hun er af foreningen Sveriges Körledare blevet tildelt prisen som Årets Korleder 2024.