Bymidtens lille, hyggelige julemarked
Efter sidste års store succes med vores julemarked udvider vi i år både i størrelse og i dage.
Den 7. og 8. december afholder vi et stemningsfyldt julemarked på Bymidten. Begge dage fra 09:30-15:00 kan du købe gode sager fra lokale hobby-håndværkere og udvalgte butikker. Den står på strik, julesange, specialiteter, julepynt, gløgg, æbleskiver, brændte mandler og hygge.
Julemarkedet afholdes i et stort telt, så selvom sneen daler, kan man komme i ly med en skøn kop gløgg, nyde brændte mandler og se på juleting.
Vi glæder os!