Orangeriet inviterer til workshop, hvor du kan lave din egen hjemmelavede sild til jul.
Julesilden er en tradition med rødder helt tilbage til Kamma Rahbeks tid – og ville det ikke være prikken over i’et at komme med en hjemmelavet spegesild til årets julefrokoster?
I denne workshop i Orangeriet arbejder vi med syltning og tilbereder en julesild, der skal ligge i lagen frem til julefrokosterne. Workshoppen giver et bredere indblik i sylteteknikken, som vi med stor glæde kan trække på i det moderne køkken – også til grøntsager.
I bæredygtighedens navn opfordrer vi deltagerne til at medbringe egne patentglas, krukker, forklæder og kniv.
Udover smagsprøver i løbet af workshoppen får deltagerne hver 8 store spegesild og et glas syltede asier med hjem.
https://www.facebook.com/events/891344732706569/?event_time_id=891344736039902