Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Lufthavets Kvinder

16. oktober - 19:30 - 21:30

Lufthavets Kvinder

Lufthavets Kvinder

Hvem var de første kvinder i luften og på havet? Hvad drev disse kvinder? Hvad gav dem modet til at tage af sted?

Den verdenskendte danske billedkunstner og pilot Simone Aaberg Kærn har i samarbejde med Rudersdal Kammersolister skabt performance-koncerten “Lufthavets Kvinder”, som undersøger kvindelig udlængsel og mod i dansk og global sø- og luftfartshistorie. Ligesom kvindelige piloter har været et særsyn, så gælder det også kvindelige komponister. Ved koncerten d. 12. oktober i Mantzius spilles der derfor musik af tre kvinder: Franske Mel Bonis (1858-1937), russiske Elena Firsova (f. 1950) samt den unge svenske komponist Ylva Fred, der har komponeret sit værk til lejligheden. Aaberg Kærns videokunst forbinder de tre kvinder fra hvert sit land og hver sin generation i fortællingen om på hver sin måde at sprænge glasloftet.

Simone Aaberg Kærn er en af Danmarks mest anerkendte billedkunstnere med udstillinger over hele verden. Hun blev kendt i den brede offentlighed, da Anders Fogh Rasmussen bad hende male hans portræt, og siden som dommer i “Danmarks Bedste Portrætmaler” på DR1. Hun er også pilot og arbejder med flyvning som en metafor for frihed og luftrum fri af landegrænser. Et af hendes mest bemærkelsesværdige projekter var en flyvning til Afghanistan, hvor hun fløj sin 40 år gamle Piper Colt fra Lille Skensved til Kabul i Afghanistan for at finde en ung afghansk kvinde, hvis største drøm var at blive pilot.

Rudersdal Kammersolister består af en række af Øresundsregionens førende musikere og har gjort det til deres speciale at kombinere musikken med andre kunstformer og videnskabelige oplæg. De har turneret i Rusland og givet en lang række koncerter herhjemme bl.a. på Statens Museum for Kunst.

Se meget mere her

______________________________________________
Se Event kalender her

Detaljer

Dato:
16. oktober
Tidspunkt:
19:30 - 21:30
https://www.rundetaarn.dk/vare/performance-koncert-lufthavets-kvinder/

Sted

Rundetaarn
Købmagergade 52A
Copenhagen, 1150 DK
+ Google Maps