Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Menneskebibliotekets Læsehave

16. maj - 14:00 - 17:00

Menneskebibliotekets LæsehaveF: pixabay.com

Menneskebibliotekets Læsehave – Udlån

Hver tredje søndag kl 14-17 holder Menneskebibliotekets Læsehave åbent. Det betyder, at du i dette tidsrum kan komme forbi og låne en menneskebog til en samtale om fordomme og mangfoldighed.
Konceptet er enkelt. Du møder op ved biblioteksskranken, hvor du modtager vejledning fra vores bibliotekarer omkring de emner, som vi har til rådighed for udlån. Når du har valgt hvilken menneskebog, du vil snakke med, kan I sætte jer i læsehaven og have en åben samtale, hvor alle spørgsmål om emnet er velkomne.
Udvalget af Menneskebøger varierer fra uge til uge, så kontakt os hvis det er et bestemt emne, du søger viden om, så rådgiver vi dig om, hvornår den ønskede titel er tilbage på bogreolen.
Vi glæder os til at se dig til en spændende og hyggelig eftermiddag!

Menneskebiblioteket følger retningslinjerne for udendørs kulturaktiviteteter, hvilket betyder at du som besøgende i vores Læsehave, skal kunne fremvise en negativ coronatest, der er blevet foretaget inden for 72 timer. Derudover er vores Læsehave indrettet så vi kan efterleve myndighedernes anvisninger i forhold til at mindske spredningen af Covid-19.
——————————————————————–
Om Menneskebiblioteket:
I ordets egentlige forstand er Menneskebiblioteket et bibliotek af mennesker. I stedet for bøger udlånes mennesker til personlige samtaler. Udgangspunktet for konceptet er, at vi alle har godt af at få udfordret vores fordomme og det vi går og tror, vi ved om andre. Derfor skaber biblioteket trygge rammer for samtaler, hvor udfordrende emner kan drøftes åbent og uden fordømmelse. Menneskebøgerne har direkte eller indirekte været udsat for fordomme og diskrimination på grund af deres livsstil, beskæftigelse, sociale status, religiøse overbevisning, seksualitet, etniske oprindelse eller lignende.
I Menneskebiblioteket byder vi alle spørgsmål velkomne, og vores frivillige menneskebøger engagerer sig i at dele deres personlige oplevelser og erfaringer

Se meget mere her

______________________________________________
Se vores Event kalender

Detaljer

Dato:
16. maj
Tidspunkt:
14:00 - 17:00
Begivenhed Kategorier:
, ,

Sted

Menneskebiblioteket
Nørre Allé 7
København N, 2200
+ Google Maps

Kommende Events