Glyptoteket er gennemstrømmet af græsk mytologi. På denne omvisning ser vi nærmere på de mest centrale myter i antikken og dykker ned i fortællinger om guder, monstre og helte. Vi ser nærmere på skulpturer fra både oldtidens Grækenland og Rom og går på opdagelse i mytologiske scener skildret i skulpturer fra Glyptotekets moderne skulptursamling.