

❄️ Åbningsweekend på Reffen Skøjteøen❄️
7.–9. November
⛸️Reffen Skøjteøen åbner endnu engang portene til en magisk vintersæson fyldt med lys, musik og hygge på Reffen.
Hele weekenden byder på alt fra skøjteløb, kreative workshops og livemusik til halmballe-labyrint, børnehjørne, minigolf og varme drikke ved bålet. Fredag markerer vi åbningen med DJ’s og gratis Glühwein til de hurtige.
For at sprede varme i den kolde tid inviterer vi til “Betal hvad du vil”-skøjteleje, hvor hele fredagens indtjening går ubeskåret til et velgørende formål.
Det betyder, at du helt selv bestemmer, hvad du vil betale for skøjteleje – og dermed, hvor meget du ønsker at donere.
Kom og tag et par runder på isen, mens du støtter et godt formål.
Resten af weekenden står på familiehygge, jazz, børneaktiviteter og hyggelige vinterøjeblikke overalt på pladsen.
Følg med her på eventet – program og tidsplan vil løbende blive opdateret.
Kom og vær med, når vi skyder vinteren i gang på Reffen Skøjteøen – med masser af varme i både hjerte og kinder.
⛸️❄️