

Sorte Hest
Du har måske købt brød eller kager hos bageren, siddet i cafeen og hørt musik om søndagen? Eller måske har du købt fisk i det lille hus foran teatret?
Spist spansk mad i det, der nu er loungen på teatret? Set forestillinger i Sorte Hest-teatret? Været bange for at få en brosten i hovedet i den periode, hvor BZ’erne besatte Musikhistorisk Museum?
Der er mange minder fra stedet bare i vores tid.
Forhuset stammer fra 1771 og er det ældste bevarede hus på Vesterbro. På stedet har der – siden 1600-tallet – ligget et gæstgiveri/landevejskro, der siden har haft mange forskellige funktioner.
Den tidligere formand for andelsboligforeningen Andreas Hedemann vil sammen med andre andelshavere gøre os klogere på Sorte Hests historie og vise os bebyggelsen.
Tid:
Tirsdag d. 20. januar kl. 19:00
Mødested:
Sorte Hest, Vesterbrogade 148
Efter rundvisningen er Lokalhistorisk Forening og Arkiv vært for en mindre forfriskning, som vi indtager i Humlebys beboerhus, Carstensgade 15, 1770 København V
Besøget er gratis og åbent for alle interesserede.