Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Særudstilling – Margrete den Første

24. september - 11. oktober

Særudstilling

Særudstilling – Margrete den Første

Har du også glædet dig til at se den nye storfilm om Margrete den Første i biograferne? Det har vi også. På Dronningens Christiansborg kan du dykke endnu mere ned i historien om den sagnomspundne dronning i den nye særudstilling. Hvad er fiktion? Og hvad ved vi rent faktisk. Kom og bliv klogere på det på Dronningens Christiansborg

Vi udstiller kostumer fra filmen sammen med originale genstande fra Nationalmuseet, der knytter sig til Margrete 1.s periode, så du kan dyrke historien om den fascinerende kvinde, der i den grad satte sit aftryk på historien.

Tårnsalen på Dronningens Christiansborg bliver indrettet i middelalderlig stil så den ligner Margrete 1.s tronsal fra filmen. Her kommer vi tæt på filmens figurer via kostumer og rekvisitter, såsom troner og kroner. Effekter som bringes i spil med originale genstande fra Nationalmuseets samlinger.

Det er ikke tilfældigt, at udstillingen finder sted på Dronningens Christiansborg. Slottet hviler nemlig på ruinerne af den borg, hvor Margrete som dansk kongedatter blev gift med den norske konge i 1363.

Ægteskabet gjorde hende til Dronning af Norge. Det nåede hun at være i næsten 50 år, inden sin død i 1412. Undervejs lykkedes det hende at samle Danmark, Norge og Sverige i Kalmarunionen som ”fuldmægtig frue og husbond og rigets formynder” – en titel, der blev skabt til hende, fordi man aldrig før havde kunnet forestille sig en kvinde som regent. Der skulle gå næsten 600 år, inden en dronning officielt blev udråbt som regent i Danmark.

Praktiske informationer:
Tid: 24. september – 12. december
Sted: De Kongelige Repræsentationslokaler, Dronningens Christiansborg, Prins Jørgens Gård 5, København K.
Pris: Inkluderet i entrébillet

Se meget mere her

______________________________________________
Se Event kalender her

Sted

Dronningens Christiansborg Slot
Prins Jørgens Gård 5
Copenhagen, 1218 DK
+ Google Maps