

Døre: 18.00
Showstart: 20.00
Billetpris:
DKK 495,- / 595,- + gebyr
———-
Scarlet Pleasure er klar til at tage deres musik til nye højder, når trioen giver deres hidtil største koncert i Royal Arena den 3. oktober 2026. Det bliver bandets eneste koncert i 2026 – en aften dedikeret til deres publikum og de mange øjeblikke, der har formet deres karriere.
Gennem de seneste 11 år har Scarlet Pleasure sat et uudsletteligt aftryk på den danske musikscene med ikoniske hits som “What A Life”, “HEAT”, “Limbo”, “24/7” og “Deja Vu”. Nu samler de hele deres musikalske univers i ét storslået show, hvor både fest, følelser og fællesskab er i centrum i den københavnske kæmpearena.
Med mere end 300 millioner streams, udsolgte koncerter og optrædener på alt fra Roskilde Festivals Orange Scene til Forum i København, har Scarlet Pleasure vist, at de mestrer både intimitet og storhed. I Royal Arena vil de forene alt det, der kendetegner dem – og du kan godt glæde dig til en uforglemmelig aften, hvor Scarlet Pleasure giver deres mest ambitiøse koncert til dato.
———-
ℹ️ Vi gør opmærksom på, at Ticketmaster er den eneste officielle billetudbyder til koncerten. DTD Concerts og Ticketmaster kan ikke garantere gyldigheden af billetter, som ikke er købt via Ticketmaster, og vi forbeholder os derfor retten til at slette opslag, der omhandler køb og salg af billetter fra tredjepart.