

Sorgmødet er for dig, der er senior (over 65 år) og har mistet din partner/ægtefælle.
Når man mister sin ægtefælle eller partner senere i livet,
handler sorgen ofte om mere end selve tabet af et menneske. Hverdagslivet, identiteten og relationerne kan forandre sig markant. Mange oplever også et tab af fællesskab, hvis omgangskredsen trækker sig, eller usikkerhed ved pludselig at stå alene med opgaver, som partneren tidligere tog sig af. Det kan skabe nye udfordringer oven i sorgen og savnet.
Ved dette sorgmøde sætter vi fokus på det første år efter tabet og på de mange dele af sorgen – både de følelsesmæssige, praktiske og sociale. Vi taler også om, hvordan tab senere i livet ofte mødes med kommentarer som: “I havde trods alt et godt liv sammen”, hvilket kan skabe en oplevelse af, at sorgen ikke bliver fuldt anerkendt.
Der vil være plads til spørgsmål, refleksion, spejling og
samtaler med andre, der også har mistet en partner.
Der vil være let forplejning.
Program:
– Personligt oplæg ved de frivillige
– Pause og plads til summen ved bordene
– Fagligt oplæg ved psykolog Susanne Svane om Toprocesmodellen
Praktisk information
STED: Amagerbrogade 150, 1. sal, 2300 København S
TID OG DATO: Onsdag d. 17. juni 2026, kl. 16.00–18.00
Tilmelding
Tilmeld dig ved at udfylde denne formular: https://sorgcenter.dk/cafeaftener/ eller sende en e-mail til cafe-aften@sorgcenter.dk med dit navn, sorgmødets tema og sted for arrangementet “Sorgmøde for seniorer med partnertab: Hvordan oplevede jeg sorgen det første år?, København” Caféaftenen finder sted onsdag d. 17. juni kl. 16.00-18.00 hos Det Nationale Sorgcenter / Børn, Unge & Sorg på Amagerbrogade 150, 1. sal, 2300 København S