Denne aften er til alle, der længes efter fred og samhørighed.
Med sig selv, og julen og med vores urolige og smukke verden.
Forfatter, trommeslager, komponist og musikalsk globetrotter Stephan Grabowski er etableret på den danske musikscene, men har i flere årtier også rejst og skabt musik med mennesker i fjerne egne. Stephan Grabowski oplever og formidler musikken som et fælles sprog, der binder os sammen over alle de grænser, der ellers skiller os ad – sprog, krige, religioner, økonomi og politik. Stephan Grabowski er blandt andet forfatter til ’Engle i mit cockpit’, som er en musikalsk odyssé i fjerne egne og senest til den historiske roman ’Drømmeren’.