Indlæser Begivenheder
Oplevelser i København og Frederiksberg

Super

6. august - 19:30 - 7. august - 1:00

Super –
Son Of Sun – E.K.D. – DetbareSara –


Son of Sun er en fænomenal høj-energisk performer født i Kenya opvokset i Silkeborg og bosiddende i København.
Lyden er et mix af Hip Hop, Reggae Funk & Dancehall.
Som performer er Son of Sun blandt andet blevet omtalt som “en
uforudsigelig tsunami af søsyge crossover-perler og showmanship, der rammer bedre, bredere og
hårdere end et helt hav af sur, genre-forskrækket hiphop, med en eminent musikalitet, timing og
teknik”.
Son of Sun udgav sit 3. solo album ”Coronal Mass Ejection” i 2021 online og på rød vinyl.
Albummet fik 4 stjerner og en flot og dybdegående anmeldelse med på vejen af GAFFA:
Solid dansk Hip Hop med globalt udsyn
https://gaffa.dk/…/anmeldelse-solid-dansk-hiphop-med…/
Albummet er desuden nomineret i GAFFA prisen 2022 årets danske Hip Hop udgivelse
Son of Sun rapper på både dansk, engelsk og swahili. Hans seneste single Vijana – som er swahili
for ”unge mennesker” og Global Warning som begge er at finde, på det nye album er blevet spillet i P3 – vidundergrunden og fik blandt andet følgende ord med på vejen af værterne: “hvor der det
fedt at sådan noget bliver lavet i Danmark.”
Som inspirationskilder har Son of Sun hovedsageligt Hiphopkunstnere fra guldalderen, herunder
Cypress Hill, Wu-tang, KRS-One, Jedi Mind Tricks mm. men også reggaegenren og Marley klanen og en opvækst med afrikansk musik har gjort stort indtryk for blot at nævne en brøkdel af rytmiske
påvirkninger.
Son of Sun har en umættelig trang til at skrive numre og lave musik herunder eksperimentere med flere elementer fra forskellige genrer. Adspurgt om hvorfor laver du musik? Er svaret følgende:
”Jeg kan ikke lade være, jeg elsker bare at lave musik”
Gør jer klar til en grænseoverskridende og medrivende rim-slyngel med et tårnhøjt teknisk niveau

Rimende mester krea sine lyrik til eftertanker i fremtrædende teknik i sin rap stil.
E.K.D. også førhen kendt som Lord Krom. Glæd dig til at opleve E.K.D.

Tonerne fra projektet ”Ufærdigt Arbejde” er efter to års slid og strabadser ved at smyge sig ud i æteren, som tågerne fra et tilrøget øvelokale. Første udspil hedder ”Desperat husmor” og har DETBARESARA på mic’en, Manja Alison som producer, med klaver af William Kaae. Tematisk kredser singlen ”Desperat Husmor” om emner som selvstændighed, modkultur, SoMe-stress, en nærmest desperat kærlighed til hiphopkulturen, og ønsket om at sætte sine egne spor i en hård branche, der savner markante kvindelige stemmer og aftryk. EP’en VOL. 1 af ”Ufærdigt Arbejde” er vokset ud af et tilfældigt møde mellem to kvinder over en lydcykel i en park på Nørrebro i København. Det har efterfølgende krævet mange lange og sene nattetimer i et selvindrettet studie i en kold våd bunker, der skulle balanceres med et liv som skilsmissemor, efter en kuldsejlet karriere som stressramt folkeskolelærer. Alle udfordringerne DETBARESARA og Manja Alison har mødt ved at bygge det hele op fra bunden; Praktisk, økonomisk og kunstnerisk, skinner klart igennem på alle numrene, med en indtrængende lidenskab, der forløses i originale produktioner med musikalsk dybde og en ufravigelig sans for den catchy melodi.
Udfordringerne i Saras liv bliver udleveret med usædvanlig poetisk sans og træder ind i den særegne skandinaviske melankoli, hvor alt der er værd at være eller gøre bliver en kamp, der kræver personlige ofre og efterlader ar på krop og sjæl. Lytteren efterlades berørt og med en fornyet tro på livets skånselsløse og ufortrødne skønhed. EP’en udgøres af de fire numre 1. Desperat husmor 2. Sensommersolsøvnløsenætter 3. Lyssværd & gnister 4. Hvem hører efter? Første singleudspil ”Desperat husmor” bliver udgivet i samarbejde med Tadarcy og er mixet og mastereret af Daniel Bé, der bla. har arbejdet med Clemens, Marwan, Negash Ali, Ham Den Lange,! m.fl. Pressefoto er taget af fotograf og videoproducer Mark Thyrring.


Mere info senere

Del denne begivenhed

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Start:
6. august - 19:30
Slut:
7. august - 1:00
Hjemmeside:
https://www.facebook.com/events/419049140068978

Sted

Blågården
Blågårds Plads 5
CopenhagenKøbenhavn N, 2200
+ Google Maps