Indlæser Begivenheder

Teorien om ingenting / Holger Bech Nielsen og Jonas Kuld Rathje

23 april 2024

Holger Bech Nielsen og Jonas Kuld Rathje er tilbage med en ny bog ”Teorien om ingenting”. Oplev den karismatiske højenergifysiker Holger Bech Nielsen på scenen i Planetarium, hvor han denne gang tager os med på en rejse ind i den verden af ”ingenting”, som fylder mere end alt andet i vores uendelige univers.

I 2019 udkom bogen ”Teorien om alt”. Et originalt mesterværk, der på én og samme tid formidlede Holger Bech Nielsens videnskabelige teorier om ”alting” og ikke mindst mennesket bag teorierne.

Men ”alting” er ikke ”alting”. Der er også ”ingenting”. Og derfor kommer nu opfølgeren med titlen ”Teorien om ingenting”, hvor Holger Bech Nielsen i samarbejde med chefredaktør på Illustreret Videnskab Jonas Kuld Rathje belyser Holgers teorier om ”ingenting”. Om ”ingenting” vitterligt er ”ingenting” – eller om det med rette kan betragtes som noget?

Der er mere ”ingenting” end noget som helst andet i vores univers. Det stof, som vi selv og vores planet er lavet af, fylder forsvindende lidt i vores uendelige univers, hvor gådefulde elementer som sort stof og mørk energi dominerer.

For den prisvindende og internationalt anerkendte højenergifysiker Holger Bech Nielsen er det store tomme rum i universet stærkt fascinerende, og rummer muligheder for hvad som helst. Endda lyserøde elefanter.

I dette foredrag dykker Holger Bech Nielsen i samtale med Jonas Kuld Rathje dybt ned i universets vakuum, hvor alle punkter er forbundet med hinanden, og hvor vi selv og alt andet er bølger i universets ‘kornmarker’ af kvantefelter.

Efter foredrag vil der være mulighed for at få signeret bogen ”Teorien om ingenting”.

Program:
19.15: Velkommen
19.20: Det vi ikke kan se /Planetarium LIVE!
19.30: Teorien om ingenting /Holger Bech Nielsen og Jonas Kuld Rathje
20.30: Spørgsmål
21.00: Bogsignering af ”Teorien om ingenting”

https://www.facebook.com/events/934123488430066/

Share This Event

834937
DD
days
HH
hours
MM
min
SS
sec

Detaljer

Dato:
23. april
Tidspunkt:
19:45 - 22:45
Begivenhed Tags:
Hjemmeside:
https://www.facebook.com/events/934123488430066/

Sted

Gammel kongevej 10, 1610 Copenhagen, Denmark
Gammel kongevej 10, 1610 Copenhagen, Denmark + Google Maps

Arrangør

Planetarium Copenhagen
E-mail
noreply@facebookmail.com