Søndag den 8. december byder The Lab traditionen tro velkommen til et hyggeligt julemarked i de smukke lokaler på ydre Østerbro fra kl. 10.00-17.00. Markedet præsenterer alt fra delikatesser og kunsthåndværk til interiør, tøj og smykker – besøgende kan glæde sig til at udforske mere end 40 stadeholdere, der tilbyder en bred vifte af julegaveidéer, selvforkælelse og inspiration til den søde juletid.
The Lab Kitchen vil dagen igennem være værter for spiselige julelækkerier og varme drikke. Menuen vil bl.a. byde på en legendarisk flæskestegssandwich, en skøn kålsalat med enten svampe eller and, sprøde churros, æble-toddy og gløgg.
For de mindste gæster vil der være juletræsværksted mellem kl. 11.00-16.00, hvor børnene kan skabe deres egne små juletræer med forskellig pynt.
Kom og oplev den julede stemning hos The Lab – vi glæder os til at se jer!
Stadeholdere vil blive postet løbende på Facebook og Instagram.
Følg med på @thelabcph / @thelabkitchen