

Hen over tre tirsdage fordyber vi os i japansk sashiko-broderi og boro-lapning.
To unikke traditioner, der begge fejrer det uperfekte, det slidte, det levede.
Hver aften indledes helt ekstraordinært med besøg af Yoko 🍵, som sætter stemningen ved at præsentere en nøje udvalgt te og udføre en te ceremoni for os.
Efter ceremonien er vi klar til at tråde nålene 🪡. Jeg anbefaler, at du medbringer det samme stykke bomulds- eller denimtekstil hver gang – eventuelt slidt eller hullet, da sashiko og boro traditionelt har til formål at forlænge tekstilers levetid ♻️
Det kunne være en skjorte, denimjakke eller bukser, du vil vise respekt ved at bevare og udsmykke hen over vores tre aftener sammen.