Indlæser Begivenheder
Oplevelser i København og Frederiksberg

Tro, håb, kærlighed & COHEN

03 december 2025

Onsdag den 3. december kl. 20 slår vi i Sct. Matthæus kirke sprækker i nattehimlen og lader julestjernerne skinne ned. Vi inviterer Leonard Cohen – som du sjældent har hørt ham – indenfor, og du er også inviteret. Aftenen starter med poesi, filthat, whisky og forbudte kys, og slutter med brutal sårbarhed, skønhed og noget der har evighed i sig.

Cohen lærte os, at melankoli kan være festlig, at kærligheden er en kampplads og at selv stilheden synger, hvis bare du lytter længe nok.
Vi vil liste ud i sjælens afkroge, og med Cohen i kvindelig forklædning fremkalde julens tro, håb & kærlighed.

Aftenen bliver i selskab med Sisters of Mercy og præst Birgitte Kragh Engholm, og vil balancere på kanten af afgrunden, bevæge sig henover juleroserne og ende i stjernehimlen.

En tidlig julegave fra alle os til alle jer!

Dørene og barerne åbner kl. 19.
Kom i god tid, hvis du vil have en siddeplads, da kirken plejer at blive fyldt til bristepunktet.

Om bandet Sisters of Mercy:
Cohen havde altid korsangere med på scenen for at skabe et harmonisk kontrapunkt til sin egen dybe røst. Sisters of Mercy lader de lyse stemmer træde i forgrunden og giver hermed en sjælden kvindelig fortolkning af hans dragende univers. Med to kvindelige vokaler i front, akkompagneret af klaver, kontrabas og bratsch bliver der en unik mulighed for fordybelse i Cohens skelsættende poetiske univers.

Sisters of Mercy er
Lars Wallin, kontrabas
Jakob Stenz, keyboards
Evy Irene Krogh, vokal
Marianne Dollerup Stenz, vokal
Catrin Haass Svendsen, bratsch

Del:

2041064
DD
DAGE
HH
TIMER
MM
MIN
SS
SEK

Detaljer

Sted

  • Sct Matthæus Kirke
  • Matthæusgade 31
    Copenhagen, 1666 Kbh V DK
    + Google Maps