

𝐋æ𝐫 𝐩𝐨𝐥𝐚𝐫𝐨𝐢𝐝 𝐭𝐫𝐚𝐧𝐬𝐟𝐞𝐫-𝐭𝐞𝐤𝐧𝐢𝐤𝐤𝐞𝐧 𝐨𝐠 𝐬𝐤𝐚𝐛 𝐮𝐧𝐢𝐤𝐤𝐞 𝐤𝐮𝐧𝐬𝐭𝐯æ𝐫𝐤𝐞𝐫 𝐦𝐞𝐝 𝐩𝐫𝐨𝐟𝐞𝐬𝐬𝐢𝐨𝐧𝐞𝐥𝐥𝐞 𝐮𝐧𝐝𝐞𝐫𝐯𝐢𝐬𝐞𝐫𝐞 🖼️📷
På denne kreative workshop udforsker du polaroid transfer – en analog teknik, hvor den billedbærende emulsion fra et polaroidfoto nænsomt overføres til kunstpapir. Teknikken skaber et helt særligt udtryk med poetiske og tidløse billeder, der aldrig bliver ens.
Du starter med at arbejde med polaroidkameraer i området omkring Københavns Museum, hvor klassiske københavnermotiver danner rammen for dine fotografier. Derefter guider grafisk konservator og billedkunstner Sille Juline Høgly Petersen samt grafisk konservator Sonia Maria Reindl Jacques dig gennem overførselsprocessen – helt uden brug af kemikalier. Undervejs får du indblik i både metodens historie og dens kunstneriske potentiale.
Workshoppens proces er legende og til tider uforudsigelig, men du går herfra med personlige værker og en ny forståelse for det analoge fotografis muligheder. Workshoppen kræver ingen forudgående erfaring og er åben for deltagere over 16 år.
Varighed: 3 timer
𝐇𝐯𝐨𝐫
Københavns Museum, Stormgade 18, 1555 København V (workshoppen foregår i vores undervisningslokale)
𝐇𝐯𝐨𝐫𝐧𝐚̊𝐫
Lørdag d. 28. marts kl. 13-16
𝐏𝐫𝐢𝐬
295 kr.