Kom ud på Naturcenter Amager Strand til et spændende arrangement om havets spisekammer. Du kan både lære at bruge trangia og lave mad af egen fangst. Dagen byder på fiskeri i waders, madlavning og fællesspisning på stranden lavet af dagens høst.
Danmarks kyster og hav indeholder et væld spiselige elementer, herunder fisk, tang, muslinger og krebsdyr, som kan høstes på en bæredygtig måde. Iført waders, redningsvest og fiskenet tager vi på jagt efter rejer og krabber, som skal tilberedes på trangia under åben himmel.