Besøg Folketinget

Besøg Folketinget

På omvisningen går du sammen med en af Folketingets betjente på opdagelse på Christiansborg og undersøger, hvordan en bygning på samme tid kan være folkelig, samle et rigsfællesskab og understøtte demokratiske værdier som frisind og ytringsfrihed. Christiansborg er arbejdsplads for Folketingets medlemmer, og du hører om, hvordan Christiansborg fungerer som centrum for folkestyret og lovgivningen i Danmark, samtidig med at du får et unikt indblik i stedets spændende historie. Du ser bl.a. Vandrehallen, grundlovene og Folketingssalen.

Omvisningerne varierer, alt efter hvad der sker i huset den pågældende dag. Hvis der er møde i Folketinget, får du på omvisningen ikke mulighed for at komme ind i Folketingssalen. Her kan omvisningen i stedet kombineres med et besøg på tilhørerpladserne.

Omvisningen varer 45 minutter. Der er trapper og niveauforskelle undervejs, så kontakt Besøgstjenesten, hvis du (eller nogen i gruppen) er gangbesværet/bruger kørestol. Bemærk, at omvisningen er mindre velegnet til børn under 12 år.

Det er gratis at deltage i omvisningen.

Læs praktisk information om omvisning for henholdsvis enkeltpersoner/små grupper og større grupper nedenfor.

Folketinget er en del af Kulturkvarteret. I hjertet af København kan du opleve hele Danmarks fortid, nutid og fremtid – alt sammen inden for blot 10 minutters gang. Besøg 19 kulturinstitutioner og bliv bevæget, overrasket og fascineret, uanset om du er 4 eller 80 år.

Christiansborg
1218 København K
Nærmeste stoppested:
Email: folketinget@ft.dk
Telefon: 3337 5500
Hjemmeside: Link her

______________________________________________
Se Event kalender her


Andre har set på: