Frederiksberg paa cykel – den grønne tur til byen i byen

Frederiksberg paa cykel – den grønne tur til byen i byen

Frederiksberg paa cykel: Frederiksberg ligger som en selvstændig by og kommune på 100.000 indbyggere, omgivet af København på alle sider. Det er resultatet af en lang historie, der har sat spændende spor og indeholder mange overraskelser. Byen i byen har en særlig stil og nogle indre kvaliteter, som vi udforsker på denne cykeltur.

I tidens løb har her være kultsted i Oldtiden, bondeland, kongeligt spisekammer og fristed med slot og jagt. I 1800-tallet ændrede landsbylivet i slottets skygge sig til et byliv med forlystelser, teatre, kunstnere, livsnydere og pæne borgere. Selvom der er nogle konservative dyder i højsædet på Frederiksberg, er byen også præget af rummelighed. Og det er selvfølgelig svært at sætte Danmarks femtestørste by på en formel.

Turen går ad Frederiksberg Alle med de franske facader forbi Frederiksberg Have og op til byens centrum ved Rådhuset, Retten, CBS og centeret. Vi følger de gamle jernbanespor til Landbohøjskolen og det lille landsted Rolighed, hvor man mærker stemningen fra før land blev til by.

Frederiksberg rummer også moderne sider, som ved Aksel Møllers Have og svømmehalskvarteret, og andre steder finder man ind til en forhistorie om industri og arbejdere, og en kommune med høje ambitioner. Vi kommer om hospitalet, videre gennem villakvartererne med 5. Juni Plads i midten og langs byens vildtvoksende grænse ved Grøndalsåen. Pludselig når man det nyeste område af Frederiksberg med Flintholm og kulturhuset K.U.B.E.

På vejen tilbage kan man opleve mere af byens rum og rummeligheder med park og anlæg, haveforeninger, Diakonissestiftelsen og Frederiksberg Slot på bakken. Der vil være en pause undervejs, hvor man kan købe forfriskninger eller indtage noget medbragt.

Email: info@byvandring.nu
Telefon: 2844 0255
Hjemmeside: Link her

______________________________________________
Se vores Event kalender
 

Kommende Events