Glyptoteket, Rådhuspladsen

Glyptoteket

Glyptotekets samling består primært af kunstværker og arkæologiske genstande fra det antikke Ægypten, de antikke græske og romerske verdener, den etruskiske kultur samt dansk og fransk kunst fra det 19. århundrede.

Samlingen af antik skulptur rummer bl.a. en omfattende samling af antikke græske og romerske portrætter samt en stor samling af palmyrenske portrætter. Den moderne del af samlingen rummer fransk skulptur fra 1800-tallet, herunder en væsentlig samling af værker af Auguste Rodin, fransk maleri fra 1800-1950 med impressionismen og Paul Gauguin som absolutte tyngdepunkter samt en samling af dansk guldalderkunst. Størstedelen af Glyptotekets samling indgår i museets permanente udstillinger, ligesom løbende særudstillinger er med til at perspektivere museets samling med indlånte værker.

Det daglige arbejde med at bevare Glyptotekets samling varetages af museets konservatorer, som også bidrager med udstillingsaktivitet og håndtering af museets mange værker.

Dantes Plads 7
1556 København K
Email: info@glyptoteket.dk
Telefon: 3341 8141
Hjemmeside: Link her

Se vores Event kalender her