Københavnstrup Loppemarked

Københavnstrup Loppemarked

Når du går ned ad den lille grusvej til Københavnstrup, så ser du 5 gamle, rødmalede skure, store ahorntræer og en plads, der emmer af landlig idyl – på trods af at vi ligger kun 15 minutter med S-tog fra Nørreport station.

Loppemarkedet i Københavnstrup er et klassisk loppemarked: Her sælges fine gamle og bruge ting samt håndarbejde og egenproduceret kunst. Op til 40 loppe-sælgere har vi plads til.

Her er små hyggekroge hvor du kan nyde livet og den lækre mad; en gynge og et lille fodboldmål til børnene; prøverum til dem, der lige skal prøve et stykke tøj inden de køber det – og så har loppemarkedet et godt mix af nogle få faste stadelejere og så en masse, der er nye hver gang.

Hvis du vil læse lidt mere om vores loppemarkeder, så foregår det lige her: https://www.kobenhavnstrup.dk/koebenhavns-hyggeligste-loppemarked/

Som stadeholder bliver du guidet på plads af en af os fra Københavnstrup – og i løbet af dagen kan du altid finde os i vores lille ishus. Du kan leje både borde og tøjstativer af os.

Og mht street food-delen, så fungerer det sådan at alle former for food trucks, madvogne, madcykler mm. er velkomne hos os.
Hvilke vogne, du kan finde på en given dag, det kan du altid læse om her på facebook. Der vil normalt være 1-2 madvogne på pladsen og det vil altid blive annonceret i et facebook-opslag sidst på ugen hvilke, det er.

Lundebakken 1
2400 København NV
Email: rolf@kobenhavnstrup.dk
Hjemmeside: Link her

____________________________________________
Se vores Event kalender