Støberiet

Støberiet

Støberiet er din kommunale dagligstue. I vores cafe på 2. sal over Blågårdens Bibliotek kan du slå dig ned med din computer, gratis WiFi og billig kaffe fra automaten, og hver torsdag kan du nørde musik og teknik med Copenhagen Music Makerspace. Ovenpå i salen kan du blandt andet gå til dans, yoga og gøgleri.

I vores nye lokaler i Korsgade 30 har vi værksted og faciliteter, hvor du fx kan mødes med din tegneklub, lave kulturarrangementer med mere.

Nogle gange inviterer vi også til debat om de ting, der rører sig i lokalområdet eller ude i verden, holder koncerter eller laver gratis kultur for børnene i weekenden. Vi fejrer også Skt. Hans, Eid og fastelavn på Blågårds Plads – for ikke at nævne juletræstænding og julemarked i december. Vi vil nemlig gerne spille en aktiv rolle i lokalmiljøet, opdyrke nye kulturnicher og facilitere ungekultur med kant. Derfor har vi også kunstnere på loftet: Oppe på 3. sal bor kunstnerkollektivet Kommunal Kunst og Teknik, som ofte inviterer til ferniseringer, workshops og interaktiv kreativitet.

Blågårds Plads 5
2200 København N
Email: stoeberiet@kff.kk.dk
Telefon: 3535 7770
Hjemmeside: Link her

____________________________________________
Se vores Event kalender


Kommende Events