Union

Union

Union er et kulturhus som ligger på Nørre Alle 7 på Nørrebro i København. Union hed VerdensKulturCentret marts 2019, hvor vi skiftede navn. Kulturhuset har eksisteret siden 1993 og har gennem alle årene været et fyrtårn for det interkulturelle arbejde i Danmark. Over 20 forskellige foreninger og organisationer har til huse i Union, og mange flere har regelmæssige aktiviteter i huset. Union rummer venuet Aula på 1. sal, et danserum, lydstudier, mødelokaler, krearum og meget mere. Det socioøkonomiske spiseri Send Flere Krydderier står for de kulinariske oplevelser i spiseriet. Det regionale spillested ALICE (en fusion Jazzhouse og Global) har til huse i Unions koncertsal i baggården, og de kunstnere som ALICE sætter på scenen i Union og på gæstevenues rundt om i byen er toneangivende kunstnere indenfor jazz, elektronisk og global roots. Langt størstedelen af kulturindholdet i Union består af borgerinitierede samskabelsesprojekter med et interkulturelt fokus, såsom teater, spoken word, filmvisninger, udstillinger og koncerter. Union er årligt ramme om mere end 400 arrangementer.

Nørre Alle 7
2200 København N
Email: union@kk.dk
Telefon: 2721 5149
Hjemmeside: Link her

____________________________________________
Se vores Event kalender


Kommende Events