Vandlegepladsen i Fælledparken

Vandlegepladsen i Fælledparken

Vandlegepladsen i Fælledparken er den første vandlegeplads i København.
Her kan børn og unge i sommermånederne lege med vandlabyrinter, en regnsky og to store vandkanoner, der kan skyde mere end fem meter ud på legepladsen, og så er der også en stor soppesø.

Nogle af legepladsens aktiviteter kører automatisk, mens andre kræver fysisk aktivitet for at virke. Man får derfor en unik mulighed for at kombinere leg, motion og nedkølning i sommervarmen, og der er plads til både leg og læring for børn i alderen 0-8 år.

Vandlegepladsen bliver fyldt med vand max 30 dage fra juni til og med august i tidsrummet mellem kl. 10-17. Derfor kan soppesøen være lukket, selv om det er varmt. Husk at man skal have ble eller badetøj på, når man bader i soppesøen.
Du kan se hvornår der er vand i soppesøen på https://www.kk.dk/artikel/soppesoeer-og-vandlegeplads

Vandidrætslegepladsen er bygget op som en by, der viser vandets vej fra skyer via åer og kloakker og videre ud i havet.

Legepladsen fungerer både med og uden vand, og kan derfor også benyttes uden for sommersæsonen.

Fælledparken ved Edel Sauntes Alle
2100 København Ø
Nærmeste stoppested: Nørre Campus (Nørre Allé)
Hjemmeside: Link her

___________________________
Se vores Event kalender her

 

Kommende Events